Sunday, October 14, 2007

Gengangere III


Efterårsferie - himlen fyldt med lys, og naturen bugner med farver. Hvad er mere oplagt end at tage på malerweekend?

Fire kvinder, to veninder og to singler, som i løbet af den korte tid her i huset fik malet, spist, talt, snakket og lært hinanden at kende. Gode timer, gode malerier - og god energi med maleri og meditation/personlig fordybelse!

Vi håber, at vi ses igen - igen, igen! På gensyn!

Lars & Peter


Her er link til flere fotos fra weekenden:

Gengangere II



Mor og svigerdatter var på forårskursus her, og hvad er så mere naturligt end at tage hjem og arrangere en ny weekend, hvor endnu en mor og andre veninder kommer med? Som sagt så gjort - seks kvinder sammen i en stemning af godt humør, maleglæde, smittende latter og interesserede samtaler om stort og småt: Børn, svigerbørn, skole & samfund og så naturligvis mændene, der måtte klare sig selv derhjemme!!



Vi ses forhåbentlig igen!
Lars & Peter


Her er link til fotos fra weekenden:

Gengangere I










Kursus i eftersommeren, en herlig weekend i september med høj himmel, bragende sol og luftende vind - to mødre, to døtre, to søstre, to kusiner og to niecer, men alt i alt kun fire personer!

Familien havde bestilt samvær, hyggeligt samvær, med hinanden. Et ønske som mange familier har, men som her blev virkeliggjort.

Vi havde også hyggelige timer med at fordybe og formidle - herligt!!

Lars & Peter

Her finder du nogle af vores billeder fra weekenden:

Saturday, August 11, 2007

Sommer, sol og syndflod III















Så blev det uge 31, ugen med personlig fordybelse og kreativitet. Uden for skinnede solen de fleste dage, så sommerens syndflod og skyllende regnbyger var for nogle dages vedkommende erstattet af en kreativ tåre. Indvendige følelser vendtes udad i kreative og forløsende streger og farver - for nogle mere kreative end for andre, men dog kreative for alle.

Har du lyst til at se mere, så kig på vores fotoalbum!



Thursday, July 19, 2007

Sommer, sol - og syndflod II



Det er uge 29, solen skinner fra en blå himmel fyldt med penselstrøgne skyer i floffede former. Og vi spiser udenfor, vi snakker udenfor, og nogen tømmer flasker både uden- og indenfor. Gode samtaler og gode oplevelser.

Akvareller og akryler i forskellige former, størrelser og med forskellige teknikker - alt er i spil. Og nogle lærer mere om dem selv end om selve maleriets væsen - men al lærdom giver gode oplevelser og dermed gode erfaringer.

Snart er det sidste dag, fredag 'kommer pressen' til ferniseringen - og så må vi se, om der er noget at se og fernisere :-)

Klik på linket og kig!




Sommer, sol - og syndflod I


















Så er sommeren igen i gang - den første uges maleferie er overstået med høj sol, sommerregn og samvittighedsfulde malekursister! Der var penselføring med interesse, interessante pensler og lærreder samt flere dages grinen, udforskning og samvær! Pudsigt også at følge med i andre dele af landet - oversvømmelse, flydende kloakker og vandmasser som i troperne, og vi sidder uden for i sol og spiser! Men også her måtte vi sande vandets sande natur og rykke indenfor - men kun et par dage, så var der fri bane igen!

På et link her neden under kan du klikke og se dig selv og de andre kursister. Og har du ikke været her, så kig, bliv inspireret og få lyst til at komme.


http://picasaweb.google.dk/Peter.Mengel/2007SommerkUge28JillMeretePiaMonaMathildeMajaKarolineLiselotteNielsOgBrian